Sådan kommer du godt i gang

Du præsenteres her for en række potentielle aktivitetstilpasninger, som du konkret kan anvende i praksis, når du skal planlægge og gennemføre bevægelse der inkluderer alle.

SkoleRo er et redskab, du kan bruge når du arbejder med aktive pauser og bevægelse der understøtter læring eller almen dannelse, arbejdet med venskaber og børnefællesskaber. Planlægning og tilpasning af læringsmiljøet og aktiviteterne er helt centrale for at opnå ro, deltagelse og læring for alle børn og elever.

SkoleRo er et digitalt planlægningsredskab til at bruge bevægelse, børneyoga og mindfulness tilpasset børn og elevers individuelle behov i forhold til:

Aktive pauser

Arbejde med trivsel

Understøtte læring

Arbejde med læringsmål i

Inden du tager SkoleRo i brug deltager udvalgte Superbrugere på et introduktionskursus, der er for at sikre:

Du har kendskab til indhold og formål samt anvendelse i praksis

Du forstår hvordan tilpasning af bevægelsesaktiviteter kan fremme alle børn og elevers deltagelse og læring samt et roligt læringsmiljø

SkoleRos mange muligheder

Din brug af SkoleRo er ikke begrænset til, at du skal starte et bestemt sted. Der er forskellige indgange alt efter dit behov, fokus og præferencer. Dermed rummer redskabet muligheden for at du kan bevæge dig rundt mellem de forskellige kategorier efter behov.

SkoleRo har inddelt bevægelsesaktiviteter, børneyoga og mindfulness i 8 overordnede trivselstemaer, for at kunne rumme børn og elevers individuelle behov, samt for at gøre det ubesværet for dig at anvende SkoleRo i praksis:

Styrke – anvendes til børn og elever som er udfordret af bl.a. kropslig uro, sansemotorisk uro, hypermobiliet, som kræver stimuli og træning af kernemuskulaturen. Mentalt henvender styrke sig til elever med brug for stabilitet og tryghed og at kunne finde hjem til sig selv.

Smidighed – anvendes til elever hvis mobilitet udfordrer bevægelsesfrihed og dermed begrænser bevægelsesglæde og fordele ved bevægelse. Mentalt henvender smidighed sig til elever som har brug for at fremme sin evne til at se løsninger, men også skabertrang til at tage initiativ mod det de drømmer om.

Mod – anvendes til at styrke selvværd, tro på egne evner, livsmod, nysgerrighed, hvile i sig selv, træffe beslutninger der er i overensstemmelse med sig selv. Det giver overskud og arbejder med empati og forståelse for andre, og at kunne være glad på andres veje.

Ro – anvendes til at arbejde med mental ro, kunne finde ro når der er mange tanker og bekymringer. Ro i kroppen hvis der er motoriske (sansemotoriske) udfordringer.

Balance – anvendes til at arbejde med kunne finde ind i balance når livet sker (udfordringer), livsændrende situationer. Men også balancesansen, som er vigtig for at kunne være med i leg og bevægelse og minimere risiko for at falde og komme til skade.

Udholdenhed – anvendes til at arbejde med have gå-på-mod, også når der skal læres noget nyt som kan være svært. Fysisk handler det også som at opbygge en modstandsdygtighed og kunne blive ved.

Følelser – anvendes til at arbejde med regulering og håndtering af følelser for børn og unge.

Venskab – anvendes til at lære at kommunikere med andre, indgå i sociale relationer, sætte grænser over for andre og turde være tro mod egne grænser.

Overvej følgende når du udvælger en af de 8 trivselstemaer

Nu stiller du skarpt på din nuværende praksis. Gerne samme med dine kolleger. Vælg mindst en af de 8 trivselstemaer som du vil anvende til at opnå et formål i din undervisning. Ret fokus mod dit formål med brug af det valgte trivselstema: Hvad ønsker du at forandre, hvorfor og hvordan?

Vær opmærksom på potentielle udfordringer som SkoleRo kan afføde i undervisningen: Hvilke elever skal du være særligt opmærksom på IKKE bliver ekskluderet? Og hvordan kan du imødekomme denne udfordring?

Bevægelse i skolen for børn og unge med særlige behov

SkoleRos øvelser er inddelt i 8 trivselstemaer som gør det muligt at anvende differentierede øvelser som inkluderer børn med særlige behov eller udfordringer. Som pædagog eller lærer kan du vælge hvilket behov du vil opfylde og tilpasse alderstrin, det er altså muligt at imødekomme en fysisk eller mental sundhed du vil opfylde samt at tilpasse den mentale alder uanset barnets biologiske alder.

Overvejelser om brug af bevægelse i undervisningen som kan hjælpe dig godt i gang

1) Hvilket fagområde skal eleven opnå viden om og hvilke øvelser kan understøtte elevens læring?

2) Fremgangsmåde: hvilke rammer og instruktioner giver du eleverne

3) Didaktiske overvejelser, hvordan introduceres aktiviteten så eleverne forstår den, hvor foregår det fysisk? Hvordan gives der tid til opgave og samarbejde? Hvordan reflekteres læringen, øvelsen og erfaringen? Hvordan skal der differentieres? Dannes grupper? Hvad er formål og mål? Hvordan skaber du en stemning, hvor eleverne tør bevæge sig over for hinanden?

SkoleRos formål er at styrke fysisk og mental sundhed individuelt og i fællesskab samt understøtte indlæring. Vores materialer er skabt med henblik på at forstå følelser, krop, bevægelseslege og spørgsmål til refleksion som gør børn og elever klogere på hinanden. Gennem øvelserne skal børn og elever bruge bevægelse til at fordybe sig i læringen eller afprøve hvordan kroppens ressource kan styrke trivsel. Fortællingerne skaber grobund for at arbejde med egen trivsel, fysiske og mentale sundhed samt læring om verden, kultur og religion samt gøre indlæring legende, sjov og levende.

Bevægelse i skolen til elever med elevinddragelse

Giv eleverne en opgave, giv dem en række øvelser og lad dem selv finde ud af hvordan de skal bruges til at løse opgaven. Giv dem adgang til ressourcer og bed dem selv at planlægge en aktiv pause. Stil dine elever en opgave og giv dem adgang til SkoleRo, få dem til at genfortolke en historisk begivenhed eller historie.

Elevinddragelse er vigtigt, fordi det hjælper til at eleverne kan skabe en relation den enkelte aktivitet, det hjælper dem til at finde relevans ved at udføre aktiviteten fordi de kan relatere sig til aktiviteten. Det fremmer deres nysgerrighed

Ideer til elevinddragelse om bevægelse

Stil disse spørgsmål til dine elever: Hvorfor skal vi bevæge os i skolen? Fysisk sundhed, mental sundhed, trivsel og fællesskab, læring, lyst til at gå i skole, andet?

FIRE-modellen

F: Forståelsesfasen – giver eleven en forståelse for hvad bevægelse er og hvorfor man skal bevæge sig, her er spørgsmål du stille:

Brainstorm: hvad er bevægelse? Hvornår bevæger du dig? Hvornår bevæger du dig i løbet af dagen(natten)? Hvad kan du mærke når du bevæger dig? Efter du har bevæget dig? Hvad gør det ved dig når der er konkurrence (sport) eller bevægelse uden sport (idræt)? Hvad bruger du bevægelse til? Hvad kan du bedst lide at lave? Hvornår er det let at bevæge sig? Er leg bevægelse? Hvordan kan du bevæge dig mere? Hvorfor skal man bevæge sig? Hvad gør bevægelse ved fysisk sundhed? Hvad gør bevægelse ved mental sundhed? Hvad gør bevægelse ved livskvalitet? Hvad gør bevægelse ved skoleglæde? Hvad gør bevægelse ved indlæring?

I: Ideudviklingsfasen – hjælper eleverne til at tænke kreativt og ud af boksen

Innovationsøvelse: Varm hjernen op med denne øvelse. Forestil dig at du har en gaffel. Nu får du 30 sekunder til at finde så mange andre anvendelsesmuligheder som muligt. Gennemgå buddene på klassen sammen. Forestil jer at I skal bevæge jer mere i løbet af jeres skoledag, hvordan kan det ske? Hvad vil være sjovt? Forestil jer at I skal bevæge jer mere sammen med jeres forældre, hvordan kan det ske? Hvad vil være sjovt? Afgrænsning: er der overlap mellem ideer? Hvad går igen? Lav en trakt-model og sorter ud, så kun de bedste er tilbage.

R: realiseringsfasen – hjælper eleverne til at udvælge ideer og gøre dem realistiske, så de passer til deres skoledag

Hvad vil I gøre i praksis? Hvor er der udfordringer, og hvordan vil I overkomme eller afbløde dem? Hvordan vil I fjerne sten på vejen? Konkretiser 2 aktiviteter, hvad er forhindringer og hvordan løser i dem? Find ud af hvad er realistisk over hvor meget skal være obligatorisk bevægelse, og hvornår skal det lægge? Skal det være fastlagt, og er der plads til at flytte aktiviteter i jeres skema?

E: Evalueringsfasen – eleverne skal evaluere afprøvede ideer, hvad skal ændres og hvad skal fortsætte.

Gå tilbage igennem aktiviteterne – hvad fungerer godt, hvor kan noget tilpasses? Hvad skal væk og hvad skal der være mere af? Hvordan kan vi forbedre både øvelser og realistisk plan?

Skab en bevægelseskultur i skolen eller dagtilbuddet med et skema: lav et ugeskema hvor I skriver ind hvornår der er bevægelse, hvad formålet er med bevægelsen. HVIS det giver mening, kan faste rammer skabe for meget pres?