Forskning og innovation til gavn for børnene
SkoleRo bygger på solid evidens om effekterne af børneyoga, mindfulness og bevægelse på børns mentale og fysiske sundhed. Vores digitale redskab er udviklet i tæt samarbejde med pædagoger, lærere og eksperter, og vi benytter WHO5-trivselsmålinger til at sikre, at vores aktiviteter har målbar effekt på børnenes trivsel.

Fysisk sundhed
Opbygger sund fysisk, mobilitet og bevægelsesfrihed, balance og en stærk kernemuskulatur. Reducerer skader.

Arbejdsglæde
Giver mentalt overskud, forbedre humør og fysisk sundhed. Reducerer stress og sygefravær.

Venskab og empati
Fremmer sunde relationer, både socialt og fagligt, kommunikation og samarbejdsegenskaber samt at sætte grænser. Reducerer mobning.

Mental sundhed
Hjælper til at få ro på tankemylder, kropslig ro. Reducerer forstyrrelser og uro.

Selvværd
Giver mod og tro på egne evner, lyst til at lære, løfter selvværdsfølelsen. Reducerer frygt for at fejle.

Koncentration
Hjælper til at holde fokus og koncentration i længere tid også for børn med særlige behov eller udfordringer som eksempelvis CP eller ADHD.

Følelser
Hjælp til at regulere egne følelser, finde tilbage i balance, genkende og være sammen med sine følelser. Reducerer usunde kropslige handlinger.

Indlæring
Giver mere ro og forbedrer miljø for tryghed til at deltage, være opmærksom og kunne faglig fordybelse.
Det videnskabelige grundlag for brug af børneyoga og mindfulness i skoler og dagtilbud
SkoleRos kompetenceløft og digitale redskaber til
klasseledelse, bygger på evidensbaseret viden om brug af børneyoga og mindfulness til børn og unge i hverdagen. Her kan I læse et udpluk af videnskabelige artikler der viser effekterne ved at indføre bevægelse og mindfulness samt Mindfulness Based Stress Reduction (MBSR) i skoler og dagtilbud
(listen opdateres løbende i takt med at ny viden kommer til)
De mange artikler om brug af børneyoga og mindfulness er listet i tilfældig rækkefølge.
”8 ugers mindfulness træning i skolen reducerede
elevernes stress og styrkede ændringer i hjernen”
Bauer, C. C. C., Caballero, C., Scherer, E., West, M. R., Mrazek, M. D.,
Phillips, D. T., Whitfield-Gabrieli, S., & Gabrieli, J. D. E. (2019).
Mindfulness training reduces stress and amygdala reactivity to fearful faces in
middle-school children. Behavioral
Neuroscience, 133(6), 569–585. https://doi.org/10.1037/bne0000337
”Unge i alderen 12 til 18 år, som deltog i et 8 ugers
MSBR-program viser en forbedret mestring af indre problemer samt regulering af
følelser.”
Vohra, S., Punja, S., Sibinga, E., Baydala, L.,
Singhal, A., Dolcos, F., Van Vliet, J.K., (2018). Mindfulness-based stress
reduction for mental health in youth: a cluster randomized controlled trial. Child and Adolescent
Mental Health 24(1), 29-35. https://doi.org/10.1111/camh.12302
”Indføring af mindfulness på læreruddannelsen kan signifikant reducere stress blandt lærere”
Bonde, E.H., Fjorback, L.O., Frydenberg, M.,
Juul, L.., (2022) The effectiveness of mindfulness-based stress reduction for
school-teachers: a cluster-randomized controlled trial. European Journal of
Public Health, 32(2), 246-253. (https://academic.oup.com/eurpub/article/32/2/246/6526190?login=false)
”Undervisning er
en af de mest stressfyldte job målt på psykisk velbefindende, fysisk sundhed og
jobtilfredshed”
Johnson, S., Cooper, C.,
Cartwright S., et al. (2005) The experience of work-related stress across
occupations. Journal of Managerial Psych. 2005(20). 178-187.
“I Danmark er stress blandt lærere et
voksende problem”…”I 2018 indrapporterer hver fjerde folkeskolelærer i Danmark
at de har oplevet stresssymptomer”…”siden 2012, er antallet af
folkeskolelærere, som oplever arbejdsrelateret stress i løbet af den seneste
måned steget med 25,6%, målt i oplevet udfordringer på arbejdet og tillid i ens
egen evne til at løse udfordringer på arbejdet.”
Lichtenberg, E., Flere
oplever stress – Især blandt Offentligt Ansatte(More People Are Experiencing
Stress – Especially amog Public Employees). The Economic Council of the Labour Movement, 2018.
“Forskning om mindfulness til undervisere
har vist fordelagtige effekter på mental sundhed som stress, angst, depression,
burnouts, belastning, samt for mindfulness, følelsesmæssig regulering og
jobperformance.”
Lomas, T., Medina JX., Ivtzan, I., et al.
(2017). The impact of mindfulness on
the wellbeing and performance of educators: a systematic review of the
empirical literature. Teaching and Teacher Education, 2017 (61), 132-141. Zarate, K., Maggin., DM.,
Passmore, A., Meta-analysis of mindfulness training on teacher well-being. Psychol Schs 2019(56), 1700-1715.
“Elever med indlæringsvanskeligheder har ofte
et højere niveau af angst, skolerelateret stress og færre optimale sociale
evner sammenlignet med normal udviklede jævnaldrende.”...”34 unge med
indlæringsvanskeligheder har efter 5 uger med mindfulness reduceret angst, øget
sociale egenskaber og faglige præstationer”
Beauchemin, J.,
Hutchins, T.L. & Patterson, F. (2008) Mindfulness meditation may
lessen anxiety, promote social skills and improve academic
performance amongst adolescents with learning difficulties. Complementary
Health Practise Review, 13, 34‐45.https://doi.org/10.1177/1533210107311624
“Jeg har lært, at jeg kan kontrollere den
måde, jeg reagerer på ting, og at intet er for overvældende for mig at
håndtere”...“Det er usikkert hvorvidt et kort program vil have en signifikant
indvirkning på disse områder uden yderligere praksis”
”At hjælpe unge mennesker med at håndtere
den stress, de helt sikkert vil møde, ved at styrke deres evne til
følelsesregulering er en potentielt lovende måde at aktivt fremme deres
velvære.”
Broderick, P.C., & Metz,
S. (2009) Learning to BREATHE: A pilot
trial of a mindfulness curriculum for adolescents. Advances in School Mental Health Promotion, 2(1), 35-45.
“30 min. mindfulness, 2 gange om ugen i 8
uger til elever i alderen 7-9 år viste forbedringer i elevernes
adfærdsregulering.”
Flook, L., Smalley, S.L., et. al. (2010)
Effects of Mindful Awareness Practices on Executive Functions in
Elementary School Children. Journal of Applied School
Psychology, 26(1), 70-95.
“Evidens
baseret på neurovidenskab og hjernen, viser en positiv indvirkning som
mindfulness har på studerendes mentale, emotionelle, sociale og fysiske
sundhed” (https://mindfulnessinschools.org/wp-content/uploads/2013/02/MiSP-Research-Summary-2012.pdf)
”Et
verdensomspændende studie fra 2012 viser at elever fra indskoling til udskoling
forbedrer deres resiliens i forhold til stress og kognitive evner.” (https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyg.2014.00603/full)
”Uddannelse
i MBSR øvelser og teknikker til fagpersoner vise ren reducering af stress,
angst og depression blandt fagpersoner”. (https://link.springer.com/article/10.1007/s10826-009-9344-0)
“Både
pige-studerende og lærere fra en katolsk skole i Tyskland gennemførte MBSR
kursus på 8 uger, som viste forbedringer i stressniveau, selvopfattelse, og
konflikter mellem hhv. Studerende og lærere” (https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyg.2016.00590/full)
”49
studerende deltog I et yogabaseret socio-emotionel wellness forbedringsprogram,
som viste signifikant reducering i stress, angst og depression”
(https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/15377903.2013.863259)
”Skolelærere
i Danmark deltog i en prøvehandling I 2020, hvor de lærte at bruge MBSR øvelser
og teknikker til at håndtere arbejdsrelateret stress i arbejdsdagen. Resultatet
viser at de kan reducere deres stress ved at tage uddannelse i brug af MBSR I
deres arbejde.” (https://academic.oup.com/eurpub/article/32/2/246/6526190?login=false)
”Mindfulness-baserede
øvelser til børn og unge I alderen 12-18 år viser significant reducering af
stress” (https://acamh.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/camh.12572)
”Studier med børn og unge I alderen 5-18 år
viste en forbedring i empati og omsorg I nogen grad under et MBSR forløb”
(https://link.springer.com/article/10.1007/s10826-019-01413-9)
”Forskningen viser effekter ved MBSR forløb
i at støtte selvregulering, især kognitiv regulering, følelsesregulering og
adfærdsregulering.”
(https://link.springer.com/article/10.1007/s10643-022-01333-2)
”Studier om
mindfulness i indskoling og mellemtrin viser signifikant reducering I mobning
ved at lære positive sociale egenskaber som øger omsorg, tålmodighed, empati og
generøsitet.”
(https://files.eric.ed.gov/fulltext/EJ1072925.pdf)
”Fire
klasser af 3-5 klasseselever fik øvelser relateret til SEL og mindfulness, som
viste højere empati, evne til at se ting fra flere perspektiver, emotionel
kontrol, optimisme, selvopfattelse i forhold til skole og mindfulness”
(https://psycnet.apa.org/record/2014-56463-002)
En
undersøgelse, hvor personer med en barndom præget af omsorgssvigt deltog i et
mindfulness-baseret forløb, viser betydelige forbedringer i bl.a. mindfulness
og empati (https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs12671-020-01322-9)
Denne
undersøgelse af 220 mellemskoleelever i løbet af 2020-2021 viste den
signifikante positive effekt mindfulness har på resiliens og mental sundhed.
(http://childmentalhealth.ir/browse.php?a_id=1120&sid=1&slc_lang=en&ftxt=0)
Denne
undersøgelse undersøgte virkningerne af mindfulness på resiliens hos unge med
lav socioøkonomisk baggrund viser signifikante og positive sammenhænge mellem
resiliens og mindfulness.
(https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0191886918306433)
Piger i
fjerde og femte klasse, der blev tildelt en mindfulness-intervention, viste
øget selvværd, selvregulering og evnen til at håndtere stress.
(https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0891524511000551)
Universitetsstuderende
udfyldte spørgeskemaer, der målte individuelle forskelle i mindfulness,
robusthed og psykologisk velvære; resultater afslørede signifikante sammenhænge
mellem mindfulness og resiliens.
(https://www.ijlass.org/data/frontImages/gallery/Vol._2_No._5/3.pdf)
40 sessioner
med klassisk yoga-intervention undervist til elever i alderen seksten til atten
har hjulpet med at øge resiliens hos eleverne.
(https://search.proquest.com/openview/4a684c5ccc39c7c575a0f8bcebb4a6ac/1?pq-origsite=gscholar&cbl=2032133)
Denne
artikel omhandler nogle af de stressfaktorer, børn oplever dagligt, og
foreslår, at yogapraksis for børn forbedrer deres mentale sundhed, velvære og
selvreguleringsprocesser.
(https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyt.2014.00035/full?report=reader)
Denne
undersøgelse af børn i alderen syv til tolv med diagnosen ADHD tyder på, at
mindfulness i form af struktureret gruppeterapi kan være klinisk relevant til
at forbedre fokus hos børn med ADHD.
(https://journals.lww.com/jrnldbp/Abstract/2019/08000/Deficient_Emotional_Self_Regulation_in_Children.3.aspx)
Undersøgelsen
af mindfulness-programmet CalmSpace viser, at korte og målrettede
mindfulness-aktiviteter, der praktiseres gennem hele skoledagen, kan resultere
i fordele for eleverne. (https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyg.2019.02052/full)
Edmunds
Elementary, en indre byskole i Des Moines, Iowa, har brugt yoga, som har
resulteret i forbedring i akademiske forhold og et fald i adfærdsproblemer.
(https://greatergood.berkeley.edu/article/item/seven_ways_that_yoga_is_good_for_schools)
Tematisk analyse
blev anvendt på folkeskoleelevers mindfulness-journaler. Disse resultater tyder
på, at mindfulness forbedrer og opretholder elevernes trivsel og læring.
(https://www.scirp.org/html/8-6901472_57556.htm)
Et
seks-ugers program med Sahaja yoga-meditationsteknikker blev undervist til børn
med ADHD og deres forældre, og resultaterne viste forbedringer i barnets
ADHD-adfærd, selvværd og relationskvalitet.
(https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/1359104504046155)
Mere end 40
børn, deltagere med cerebral parese som blev undervist i mindfulness og yoga,
viste betydelige forbedringer i at være opmærksom.
(https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/dmcn.13923)
Denne
undersøgelse undersøgte virkningerne af et otte ugers
mindfulness-træningsprogram på selvmordstanker hos efterladte børn i Kina. Det
viste en signifikant forbedring i mindfulness-niveau og fald i social angst og
selvmordstanker efter den otte uger lange træning.
(https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/cch.12650)
Resultaterne
af denne undersøgelse viste, at mindfulness-baseret kognitiv terapi var
effektiv til at reducere social angst og var effektiv til at øge selvværdet hos
elever med indlæringsvanskeligheder.
(https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5292141/)
Dette
forklarer hvordan guidet meditation er en kraftfuld teknik til at lette heling
og personlig vækst ved at hjælpe unge med at forbinde til deres indre stemme og
øge selvbevidstheden og livets formål.
(https://downloads.hindawi.com/journals/tswj/2005/263274.pdf)
Børn i
alderen 9-10 år, som modtog 6 ugers mindfulness-træning, viste signifikante
forbedringer i mindfulness, positivt syn, livstilfredshed og kognitiv
revurdering. Det tyder på, at højere niveauer af mindfulness kan være relateret
til effektive følelsesmæssige regulatoriske og kognitive revurderingsstrategier.
(https://bmcpsychology.biomedcentral.com/articles/10.1186/s40359-020-00428-y/)
Denne
undersøgelse med børn med ADHD i alderen 7 til 11 viser opmuntrende resultater,
der tyder på, at mindfulness-meditationspraksis fremmer ændringer i
neuropsykologiske foranstaltninger, især dem, hvor eksekutive funktioner er
involveret, og adfærdssymptomer hos børn med ADHD.
(https://www.mdpi.com/1660-4601/17/18/6916)
En
undersøgelse af elever i alderen 6-7 år, der praktiserer
mindfulness-bevidsthedspraksis, viste forbedringer i udøvende funktion og
adfærdsregulering.
(https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/15377900903379125?src=recsys)
ET pilot
studie om åndedræt for 120 unge på 17 år viser forbedringer følelsesregulering
og øget ro, afslapning og selvaccept. (https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/1754730X.2009.9715696?src=recsys)
Træning af
afslapning med elementer fra børneyogateknikker blev introduceret til elever i
femte klasse for at øge følelsesmæssig balance på lang sigt og reducere frygt.
(https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/0300443042000230537)
Gymnasieelever
deltog i en randomiseret undersøgelse af en seksten ugers yogaintervention;
resultaterne viste en signifikant positiv sammenhæng mellem kropsbevidsthed og
følelsesregulering (https://www.hindawi.com/journals/ecam/2015/794928/)
Indskolingslærere
deltog i et otte ugers mindfulness-kursus om deres elevers adfærd, da de anvendte
deres viden i praksis faldt deres elevers udfordrende adfærd.
(https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/15427609.2013.818484)
Denne
undersøgelse viser, at mindfulness og yoga-interventioner kan være effektive
til at reducere stress og angst og forbedre livskvalitet og lungefunktion for
børn og unge med astma.
(https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0882596320300634)
Mindfulness
interventionsstudier hos børn, såsom MBSR, mindful eating og yoga, viser mere
lovende behandling af de psykologiske og fysiologiske følgesygdomme og bidrager
til overordnet sundhed og velvære for børn med fedme.
(https://www.tandfonline.com/doi/full/10.2147/DMSO.S220671)
Forskning
om skolebaseret yoga og mindfulness tyder på, at disse programmer har en række
positive effekter på elevernes sundhed, adfærd og præstation.
(http://www.yoga4classrooms.com/supporting-research)
Denne
artikel præsenterer forskningslitteratur, der tyder på, at yoga forbedrer børns
fysiske og mentale velbefindende.
(https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyt.2014.00035/full?report=reader)
Børneyogaforskning
tyder på, at yogapraksis har bidraget til elevernes forbedrede fysiske velvære
i denne undersøgelse og påvirket viden om den menneskelige krop,
spisebevidsthed og kropsholdning. (https://move-with-me.com/kids-yoga-research-study-benefits-of-incorporating-yoga-into-classroom-teaching/)
Cirka
hundrede skolebørn i alderen otte til tretten år blev randomiseret i grupper
for at sammenligne virkningerne af yoga og fysisk træning. Begge grupper viste
forbedringer i fysisk sundhed; yogagruppen viste bedre balance og forbedret
koordination.
(https://capmh.biomedcentral.com/articles/10.1186/1753-2000-7-37)
Et resumé
af mindfulness-forskning viser de mange virkninger mindfulness har på vores
kroppe, herunder hjernen og immunsystemet.
(https://missoulamindfulcounseling.com/images/research_benefits/Mindfulness_research.pdf)
Der er så mange måder at implementere yoga og
mindfulness i dit klasseværelses daglige tidsplan. Mulighederne er uendelige!
I sin bog, Twelve Steps to a Compassionate Life,
siger forfatteren Karen Armstrong: "Praksis er vigtigere end teori."
Det er lige meget, hvordan du gør det, bare at
du gør det. Og vi er her for at hjælpe!
Provides students with
healthy ways to express, balance, and regulate their emotions and behavior (Accardo, 2017; Bergen-Cico et al., 2015; Dariotis et al., 2016; Daly et al., 2015; Klingbeil et al., 2017; Razza et al., 2015).
Understøtter social og følelsesmæssig læring
(Butzer et al., 2016; Gueldner & Feuerborn, 2015; Maynard et al., 2017).
Forbedrer sind/kropsbevidsthed og selvbevidsthed
(Conboy
et al., 2013; Ramadoss & Bose, 2010).
Forbedrer modstandskraft og mestringsfrekvens og
hjælper derved eleverne med at tilpasse sig og håndtere negative livsbegivenheder
(Khalsa
et al., 2012; Felver et al., 2018; Ramadoss & Bose, 2010; White,
2012; Sarkissian et al., 2018).
Opmuntrer til respekt for sig selv og andre
(Dubey, 2011; Fishbein et al., 2016).
Forbedrer modstandskraft og mestringsfrekvens og
hjælper derved eleverne med at tilpasse sig og håndtere negative
livsbegivenheder
(Khalsa
et al., 2012; Felver et al., 2018; Ramadoss & Bose, 2010; White,
2012; Sarkissian et al., 2018).
Fremmer en mere afslappet, behagelig tilstand –
den perfekte tilstand til undervisning og læring (Dai et al., 2015).
Lindrer angst og spændinger (såsom pre-test
eller præstationsnerver)
(Bellinger et al., 2015; Etherington & Costello, 2018; Frank et al., 2014; Noggle
et al., 2012).
Reducerer vrede, depression og træthed
(Felver et al., 2015; Sibinga et al., 2015; Malboeuf-Hurtbise et
al., 2016; Sibinga et al., 2016).
Forbedrer selvtillid og selvværd
(Bhardwaj & Agrawal, 2013; Sethi et al., 2013).
Kultiverer afbalancerede psykologiske og
fysiologiske reaktioner på stress, såsom forbedret stresshåndtering(Miller et al., 2014; Wang and Hagins, 2016)
reducerede problematiske stressreaktioner (Feagans Gould et al., 2012; Mendelson
et al., 2010),
og nedsætter kortisolkoncentrationer (Butzer et al., 2015).
Bringer eleverne ind i nuet – det mest
grundlæggende krav til læring
(Eastman-Mueller
et al., 2013; Wang & Hagins, 2016).
Har en positiv indflydelse på elevernes faglige
præstationer
(Anila et al., 2016; Butzer et al., 2015; Hagins and Rundle, 2016; Kauts & Sharma, 2009 Singh et al., 2016; Theirry et al., 2016; Wang & Hagins, 2016; Bennett & Dorjee, 2016).
Forbedrer fokus, opmærksomhed, koncentration,
forståelse og hukommelse
(Case-Smith et al., 2010; Ehud et al., 2010; Pradhan
& Nagendra, 2010; Napoli et al., 2005; Manjunath
& Telles, 2004; Wimmer et al., 2016; Quach et al., 2015; Mak et al., 2018; Tarrasch et al., 2018).
Fungerer som en lovende form for fysisk og
kognitiv træning for at forbedre læringsrelaterede resultater
(Butzer et al., 2016).
Provides opportunities for beneficial motor
breaks throughout the day Giver mulighed for gavnlige motoriske pauser i
løbet af dagen
(Fox,
1999; Sibley & Etnier, 2003).
Forbedrer fleksibilitet, styrke og fysisk
velvære
(Chen & Pauwels, 2014; Folleto et al., 2016; Mohanty et al., 2015; Purohit et al., 2016; Verma et al., 2014).
Forbedrer fysiologiske resultater såsom
respiratorisk muskelstyrke
(D’Souza & Avadhany, 2014),
pulsvariation (Bothe et al., 2014), visuel perception og motorisk nøjagtighed
(Tarrasch et al., 2017) og reaktioner på stress (Fishbein et al., 2015).
Opmuntrer til fællesskab og samhørighed i
klasseværelset
(Conboy
et al., 2013; Finnan, 2015).
Skaber et roligt, harmonisk klasseværelse og
positivt skoleklima
(Butzer et al., 2015; Kielty et al., 2017; Wisner, 2014).
Giver en mulighed for lærerens egenomsorg, som
kan understøtte positivt klasseværelsesklima samt forbedringer i lærerens
effektivitet og elevernes resultater
(Roeser et al., 2012).
Giver muligheder for refleksion, tålmodighed og
indsigt og reducerer derved problemadfærd som f.eks. suspendering, mobning, ufrivilligt
fravær, tilbageholdelser, impulsivitet, fjendtlighed og reaktivitet
(Bakosh et al., 2015; Centeio et al., 2017; Fishbein et al., 2016; Franco et al., 2016; Frank et al, 2014; Frank et al., 2016; Parker et al., 2014; Salmoirago-Blotcher et al., 2018).
Forbedrer den eksekutive funktion (dvs. processer, der kræves for at udvælge,
organisere og korrekt igangsætte målrettede handlinger) ved at kombinere de
kognitive og neurologiske fordele ved fysisk aktivitet (Best, 2010; Diamond & Lee, 2011; Fumoto
et al., 2010; Ratey, 2013) med åndedrætsøvelser og mentalt fokus teknikker.
Har gavnlige effekter på resultater for
klasselærere, herunder stigninger i ro, opmærksomhed, velvære, søvnkvalitet,
følelsesmæssig regulering og positivt humør, såvel som forbedringer i
klasseværelsesledelse, fysiske symptomer, blodtryk og cortisol-opvågningsrespons
og fald i angst og sind/kropsstress.
(Crain et al., 2017; Emerson et al., 2017; Harris et al., 2016; Jennings et al., 2013;
Kemeny et al., 2012; Nosaka & Okamura, 2015; Rao
et al., 2017; Schussler et al., 2016; Sharp & Jennings, 2016; Telles et al., 2018). Tilsammen understøtter disse fordele for
lærere et positivt klasseklima, lærerens effektivitet og positive elevers
resultater (Roeser et al., 2012; Singh et al., 2013).
Studiet
viser en signifikant forbedring af følelsesmæssig og psykosocial livskvalitet i
interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen, hvilket tyder på, at
yoga/mindfulness-interventioner kan forbedre symptomer på angst blandt elever.
Yoga/mindfulness aktiviteter kan lette stresshåndtering blandt folkeskoleelever
og kan tilføjes som et supplement til sociale og følelsesmæssige
læringsaktiviteter.
Effect of mindfulness and yoga on quality of
life for elementary school students and teachers: Results of a randomized
controlled school-based study. Psychology Research and Behaviour Management,
11(2018), 81-89. 10.2147/PRBM.S157503. - DOI - PMC - PubMed
Yoga praksis øger
niveauet af selvværd hos præ-teen skolebørn. Yoga prakissen inkluderede åndedrætsøvelser, fysiske øvelser og
mindfulness-teknikker i 35 minutter dagligt, seks dage om ugen i en måned.
Bhardwaj A. K., Agrawal
G. (2013). Yoga practice enhances the level of self-esteem in pre-adolescent
school children. International
Journal of Physical and Social Sciences, 3(10), 189–199.
Denne undersøgelse er et pilotforsøg, der skal
undersøge virkningerne af en ikke-elektiv, klasseværelsesbaseret,
lærer-implementeret, mindfulness-meditationsintervention på standard kliniske
mål for mental sundhed og affekt hos børn i mellemskolealderen. I alt 101 raske
elever i sjette klasse (55 drenge, 46 piger) blev randomiseret til enten et
asiatisk historiekursus med daglig mindfulness meditationspraksis
(interventionsgruppe) eller et afrikansk historiekursus med en matchet
oplevelsesaktivitet (aktiv kontrolgruppe). Selvrapporterede foranstaltninger
omfattede Youth Self Report (YSR), en modificeret Spielberger State-Trait
Anxiety Inventory, og Cognitive and Affective Mindfulness Measure – Revised.
Begge grupper faldt signifikant på kliniske syndrom-subskalaer og påvirkede,
men adskilte sig ikke i omfanget af deres forbedringer. Meditatorer var
signifikant mindre tilbøjelige til at udvikle selvmordstanker eller tanker om
selvskade end kontrollerne. Disse resultater tyder på, at mindfulnesstræning
kan give både unikke og ikke-specifikke fordele, som deles af andre nye
aktiviteter.
Britton W. B., Lepp N.
E., Niles H. F., Rocha T., Fisher N. E., Gold J. S. (2014). A randomized
controlled pilot trial of classroom-based mindfulness meditation compared to an
active control condition in sixth-grade children. Journal of School
Psychology, 52(3), 263–278. 10.1016/j.jsp.2014.03.002 - DOI - PMC - PubMed
Samlet set viste
der sig ingen statistisk signifikante fund vedrørende de akutte virkninger af
en enkelt yogatime på børns kortisolkoncentrationer i indskolingen; dog var der
en akut reduktion i kortisolkoncentrationer efter at have taget en
computerbaseret opmærksomhedsnetværkstest (Attention Network Test). I
modsætning hertil opstod en statistisk signifikant reduktion i kortisol fra før
til efter 10-ugers yoga-interventionen hos eleverne i anden klasse. Mere
forskning er berettiget til yderligere at undersøge disse resultater. Den
subjektive information opnået fra adfærdsobservationsskalaen afslørede
signifikante opfattede forbedringer, især for andenklasses elever.
Butzer B., Day D., Potts
A., Ryan C., Coulombe S., Davies B., Weidknecht K., Ebert M., Flynn L., Khalsa
S. B. S. (2015). Effects of a classroom-based yoga intervention on cortisol and
behaviour in second- and third-grade students: A pilot study. Journal of
Evidence-Based Complementary & Alternative Medicine, 20(1), 41–49.
10.1177/2156587214557695 - DOI - PMC - PubMed
Resultater afslørede, at deltagere i kontrolgruppen
var signifikant mere villige til at prøve at ryge cigaretter umiddelbart efter
intervention end deltagere i yogatilstanden. Umiddelbare præ- til
post-intervention forskelle viste sig ikke for de resterende resultater.
Imidlertid viste de langsigtede opfølgningsanalyser et mønster af forsinkede
effekter, hvor kvinder i yogagruppen og mænd i kontrolgruppen viste
forbedringer i følelsesmæssig selvkontrol. Resultaterne tyder på, at
skolebaseret yoga kan have gavnlige effekter med hensyn til at forhindre mænds
og kvinders villighed til at ryge cigaretter, samt forbedre følelsesmæssig
selvkontrol hos kvinder. Der er dog behov for yderligere forskning, især med
hensyn til de potentielle langsigtede virkninger af sind-krop-interventioner i
skolemiljøer. Denne undersøgelse bidrager til litteraturen om ungdomsår ved at
undersøge skolebaseret yoga som et nyt forebyggelsesprogram for risikofaktorer
for stofbrug.
Butzer B., LoRusso A.,
Shin S., Khalsa S. (2017). Evaluation of yoga for preventing adolescent
substance use risk factors in a middle school setting: A preliminary
group-randomized controlled trial Journal of Youth and Adolescence, 46(3),
603–632. 10.1007/s10964-016-0513-3 - DOI
- PMC -
PubMed
Yoga var lige så effektiv som fysisk aktivitet
til at forbedre den kognitive præstation hos 7-9-årige skolebørn..
Chaya M. S., Nagendra H., Selvam S., Kurpad A.,
Srinivasan K. (2012). Effect of yoga on cognitive abilities in
schoolchildren from a socioeconomically disadvantaged background: A randomized
controlled study. The Journal of
Alternative and Complementary Medicine, 18(12), 1161–1167.
10.1089/acm.2011.0579 - DOI -
PubMed
De fleste elever nød yogatimerne og følte
fordele. Negative rapporter om yogapraksis var forbundet med køn, da de fleste
mænd fornemmede gruppepres mod at dyrke yoga. På trods af dette fund ønskede de
fleste elever at fortsætte yoga og ville fortsætte, hvis det blev tilbudt i
skolen. Positive rapporter inkluderer en større kinæstetisk bevidsthed, som
nogle elever forbinder med en større respekt for kroppen og forbedret
selvbillede. Blandt studerende, der rapporterede psykologiske fordele, citerede
mange stressreduktion; mange brugte yoga til at håndtere negative følelser; og
nogle udbredte mere optimisme. De fleste mente, at yoga kunne mindske
interessen for brugen af stoffer og alkohol og øge den sociale samhørighed
med familie og jævnaldrende. Vi fandt ud af, at et yogaprogram er muligt i
denne prøve af 9. og 10. klasseelever, især efter at fordelene er opfattet. Vi
fandt også bevis for, at yoga kan føre til nye positive fordele i
sundhedsadfærd, som ikke er direkte foreskrevet af programmet. Disse resultater
tyder på, at skolebaserede yogaprogrammer kan være passende til at fremme sund
adfærd på samfundsniveau ved at fokusere på forebyggelse af negative mønstre
under ungdomsovergangen
Conboy L. A., Noggle J.
J., Frey J. L., Kudesia R. S., Khalsa S. B. (2013). Qualitative Evaluation of a
High School Yoga program: feasibility and perceived benefitsExplore: The
Journal of Science & Healing, 9(3), 171–180. 10.1016/j.explore.2013.02.001 - DOI - PubMed
Foreløbige resultater tyder på, at yoga øger
følelsesreguleringskapaciteten hos mellemungdom og giver fordele ud over dem
alene ved PE.
Den aktuelle undersøgelse giver indledende
beviser for de positive effekter af yoga på følelsesreguleringen af
gymnasieelever. Resultaterne fremhæver potentielle fordele ved at understrege
de fysiske aspekter af yoga, når man arbejder med denne befolkning. Replikering
eller udvidelse af den nuværende undersøgelse ville være ideel og værdifuld.
Der er stadig flere spørgsmål vedrørende de mekanismer, hvorved yoga påvirker
denne selvregulerende kapacitet. Samlet set er der stadig behov for metodisk
stærke undersøgelser med store stikprøvestørrelser udført i skolemiljøet og med
den unge befolkning.
Daly L. A., Haden S. C.,
Hagins M., Papouchis N., Ramirez P. M. (2015). Yoga and emotion regulation in
high school students: A randomized controlled trial. Evidence-Based
Complementary and Alternative Medicine, 2015(2015), 794928.
10.1155/2015/794928. - DOI - PMC - PubMed
Denne undersøgelse brugte kvalitative data til
at undersøge indhold og færdigheder, som eleverne huskede og anvendte i deres
daglige liv. Fire hovedtemaer relateret til færdighedsindlæring og -anvendelse
dukkede op som følger: (1) unge beholdt og brugte programfærdigheder, der
involverede åndedrætsarbejde og positurer; (2) viden om sundhedsmæssige fordele
ved disse teknikker fremmede selvudnyttelse og deling af færdigheder; (3) unge
udviklede skarpere følelsesmæssig vurdering, der sammen med nye og forbedrede
følelsesmæssige reguleringsevner hjalp med at deeskalere negative følelser,
fremme ro og reducere stress; og (4) unge og lærere rapporterede om realistiske
og optimistiske forventninger til den fremtidige effekt af erhvervede
programfærdigheder
Dariotis J. K.,
Mirabal-Beltran R., Cluxton-Keller F., Gould L. F., Greenberg M. T., Mendelson
T. (2016. a). A qualitative evaluation of student learning and skills use in a
school-based mindfulness and yoga program. Mindfulness, 7(1),
76–89. 10.1007/s12671-015-0463-y - DOI - PMC - PubMed
Både elever og lærere foreslog uformelt, at
mindfulness-koncepter og -praksis også kunne væves ind i skoledagen og det
overordnede pensum på følgende måder: (a) at introducere hver klasse med et
"mindful moment", (b) at tage pauser til blide yoga-baserede stræk i
rådgivningsperioder og/eller frokost, og (c) præsentere og kontekstualisere
inden for en kontekst af stresshåndteringsværktøjer og læring i videnskab.
Disse
forslag supplerer og bygger på evidensbaserede anbefalinger hentet fra andre
forundersøgelser34(s103): (a) etablering af et fysisk rum, hvor eleverne føler
sig trygge, (b) brug af skolepersonale som klasseassistenter, (c) tilbringer
uformel tid uden for klassen med eleverne for at skabe tillid, (d) inviterer
elever til at deltage og ikke dømmer dem for ikke at deltage, og tilpasser
elevernes behov i mindre omfang og tilpasser elevernes behov. Det er også
vigtigt at overveje, at Learning to BREATHE-pensumet sammen med andre
mindfulness-baserede programmer involverer en eller flere instruktører, der
aktivt leder og deltager i øvelser for at opbygge mindfulness-kapaciteter hos
unge; for autentisk at levere denne type pensum giver en instruktørs løbende personlige
mindfulness-praksis den kropslige modellering, der er afgørende for at hjælpe
eleverne med at blomstre i deres egen udvikling af disse færdigheder. Som et
pilotstudie på et alternativt gymnasium har dataene værdi, da de angiver
anbefalinger til programgennemførlighed samt mulige skole-omfattende og
klasseværelsesbaserede praksisser, der kan gavne denne elevpopulation. Denne
læseplan har potentialet til at styrke teenagere med større selvværd og
samtidig forbedre deres opfattede selvregulering og stresshåndteringsevner samt
deres metakognitive bevidsthed. De mindfulness-baserede praksisser og
livsledelseskompetencer, der er omtalt i Learning to BREATHE-pensummet, kan
tjene som værdifulde sociale følelsesmæssige læringsværktøjer i den udfordrende
overgang fra gymnasiet til college, karriere og ung voksenliv.
Eva A. L., Thayer N. M.
(2017). Learning to breathe: A pilot study of a mindfulness-based intervention
to support marginalized youth. Journal of Evidence-Based Complementary &
Alternative Medicine, 22(4), 580–591. 10.1177/2156587217696928 - DOI - PMC - PubMed
Felver J. C., Razza R.,
Morton M. L., Clawson A. J., Mannion R. S. (2020). School-based yoga
intervention increases adolescent resilience: A pilot trial. Journal of Child
& Adolescent Mental Health, 32(1), 1-10. 10.2989/17280583.2019.1698429. - DOI - PubMed
Fishbein D., Miller S.,
Herman-Stahl M., Williams J., Lavery B., Markovitz L., Kluckman M., Mosoriak
G., Johnson M. (2016). Behavioural and psychophysiological effects of a yoga
intervention on high-risk adolescents: A randomized control trial. Journal of Child &
Family Studies, 25(2), 518–529. 10.1007/s10826-015-0231-6 - DOI
Frank J. L., Kohler K.,
Peal A., Bose B. (2017). Effectiveness of a school-based yoga program on
adolescent mental health and school performance: Findings from a randomized
controlled trial. Mindfulness, 8(3), 544–553. 10.1007/s12671-016-0628-3 - DOI
Gaurav P., Bera T. K.,
Uddhav S. (2013). Yoga for controlling examination anxiety, depression and academic stress
among students appearing for Indian board examination. International Journal of
Recent Scientific Research, 4(8), 1216–1219.
Haden S. C., Daly L.,
Hagins M. (2014). A randomised controlled trial comparing the impact of yoga
and physical education on the emotional and behavioural functioning of middle
school children. Focus on Alternative & Complementary Therapies, 19(3), 148–155.
10.1111/fct.12130 - DOI - PMC - PubMed
Hagins M., Haden S. C.,
Daly L. A. (2013). A randomized controlled trial on the effects of yoga on
stress reactivity in 6th grade students. Evidence-Based Complementary and
Alternative Medicine, 2013(2013), 607134. 10.1155/2013/607134. - DOI - PMC - PubMed
Hagins M., Rundle A.
(2016). Yoga improves academic performance in urban high school students
compared to physical education: A randomized controlled trial. Mind, Brain, and
Education, 10(2), 105–116. 10.1111/mbe.12107 - DOI
Halliwell E., Jarman H.,
Tylka T. L., Slater A. (2018). Evaluating the impact of a brief yoga
intervention on preadolescents’ body image and mood. BODY IMAGE, 27(2018),
196-201. 10.1016/j.bodyim.2018.10.003. - DOI - PubMed
Khalsa S. B., Butzer B.
(2016). Yoga in school settings: A research review. Annals of the New York
Academy of Sciences, 1373(1), 45–55. 10.1111/nyas.13025 - DOI - PubMed
Khalsa S. B.,
Hickey-Schultz L., Cohen D., Steiner N., Cope S., Khalsa S. B. S.,
Hickey-Schultz L., Cohen D., Steiner N., Cope S. (2012). Evaluation of the
mental health benefits of yoga in a secondary school: A preliminary randomized
controlled trial. Journal of Behavioural Health Services & Research, 39(1), 80–90.
10.1007/s11414-011-9249-8 - DOI - PubMed
Kim K. J., Wee S.-J.,
Gilbert B. B., Choi J. (2016). Young children's physical and psychological
well-being through yoga. Childhood Education, 92(6), 437–445.
10.1080/00094056.2016.1251792 - DOI
Kongkaew C., Lertsinthai
P., Jampachaisri K., Mongkhon P., Meesomperm P., Kornkaew K., Malaiwong P.
(2018). The effects of Thai yoga on physical fitness: A meta-analysis of
randomized control trials. J Altern Complement Med, 24(6), 541–551.
10.1089/acm.2017.0257 - DOI - PubMed
Mehta S., Shah D., Shah
K., Mehta N., Mehta V., Motiwala S., Mehta N., Mehta D. (2012). Peer-mediated
multimodal intervention program for the treatment of children with ADHD in
India: One-year followup. ISRN Pediatrics, 2012(419168), 1-7.
10.5402/2012/419168. - DOI - PMC - PubMed
o
Mendelson T., Greenberg
M. T., Dariotis J. K., Gould L. F., Rhoades B. L., Leaf P. J. (2010). Feasibility
and preliminary outcomes of a school-based mindfulness intervention for urban
youth. Journal of Abnormal Child Psychology, 38(7), 985–994.
10.1007/s10802-010-9418-x - DOI - PubMed
Miller S., Mendelson T.,
Lee-Winn A., Dyer N. L., Khalsa S. B. S. (2020). Systematic review of
randomized controlled trials testing the effects of yoga with youth. Mindfulness, 11(6),
1336–1353. 10.1007/s12671-019-01230-7 - DOI
o
Newlove-Delgado T.,
McManus S., Sadler K., Thandi S., Vizard T., Cartwright C., Ford T. (2021).
Child mental health in England before and during the COVID-19 lockdown the
lancet psychiatry. Lancet Psychiatry, 8(5), 353–354. 10.1016/S2215-0366(20)30570-8 - DOI - PMC - PubMed
NHS . (2018). Mental
health of children and young people in England, 2017 (PAS). https://digital.nhs.uk/data-and-information/publications/statistical/men...
Noggle J. J., Steiner N.
J., Minami T., Khalsa S. B. S. (2012). Benefits of yoga for
psychosocial well-being in a us high school curriculum: A preliminary
randomized controlled trial. Journal of Developmental & Behavioral Pediatrics
33(3), 193–201. 10.1097/DBP.0b013e31824afdc4 - DOI - PubMed
Ortiz R., Sibinga E. M.
(2017). The role of mindfulness in reducing the adverse effects of childhood
stress and trauma. Children (Basel) 4(3), 16. 10.3390/children4030016 - DOI - PMC - PubMed
Page M. J., McKenzie J.
E., Bossuyt P. M., Boutron I., Hoffmann T. C., Mulrow C. D. (2021). The PRISMA
2020 statement: An updated guideline for reporting systematic reviews. BMJ, 372(10), 89. - PMC - PubMed
o
Pandit S. A., Satish L.
(2014). When does yoga work? Long term and short term effects of yoga
intervention among pre-adolescent children. Psychological Studies,
59(2), 153–165. 10.1007/s12646-013-0209-7 - DOI
o
Perfect M. M., Smith B.
(2016). Hypnotic relaxation and yoga to improve sleep and school functioning. International Journal of
School & Educational Psychology, 4(1), 43–51. 10.1080/21683603.2016.1130558
- DOI
o
PHE (2018). Best start
in life and beyond: Improving public health outcomes for children, young people
and families Guidance to support the commissioning of the Healthy Child
Programme 0-19: Health visiting and school nursing services. Retrieved 16 February,
2021, fromhttps://assets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/uploa...
o
Quach D., Jastrowski
Mano K. E., Alexander K. (2016). A randomized controlled trial examining the
effect of mindfulness meditation on working memory capacity in adolescents. Journal of Adolescent
Health, 58(5), 489–496. 10.1016/j.jadohealth.2015.09.024 - DOI - PubMed
Sterne J. A., Savović
J., Page M. J., Elbers R. G., Blencowe N. S., Boutron I., Cates C. J., Cheng
H.-Y., Corbett M. S., Eldridge S. M., Emberson J. R., Hernán M. A., Hopewell
S., Hróbjartsson A., Junqueira D. R., Jüni P., Kirkham J. J., Lasserson T., Li
T., Higgins J. P. T. (2019). RoB 2: A revised tool for assessing risk of bias in
randomised trials. BMJ, 366(14898), l4898. 10.1136/bmj.l4898. - DOI - PubMed
Telles S., Singh N.,
Bhardwaj A. K., Kumar A., Balkrishna A. (2013) Effect of yoga or
physical exercise on physical, cognitive and emotional measures in children: A
randomized controlled trial. Child & Adolescent Psychiatry & Mental
Health, 7(1), 37. 10.1186/1753-2000-7-37 - DOI - PMC - PubMed
o
Tamilselvi B., Mala V.
(2016). Yoga–A Boon to the adjustment problems and behavioural disorders of
adolescent students. Journal on Educational Psychology, 10(2), 1–8. 10.26634/jpsy.10.2.8274 -
DOI
Velásquez A. M., López
M. A., Quiñonez N., Paba D. P. (2015). Yoga for the prevention
of depression, anxiety, and aggression and the promotion of socio-emotional
competencies in school-aged children Educational Research and Evaluation,
21(5), 407–421. 10.1080/13803611.2015.1111804 - DOI
Wallace R. K., Benson H.
(1972). The physiology of meditation. Scientific American, 226(2), 84–90. 10.1038/scientificamerican0272-84
- DOI - PubMed
White L. S. (2009). Yoga
for children. Paediatric Nursing, 35, 277. 10.1016/j.jen.2009.05.015 - DOI - PubMed
White L. S. (2012).
Reducing stress in school-age girls through mindful yoga. Journal of Paediatric
Healthcare, 26(1), 45–56. 10.1016/j.pedhc.2011.01.002 - DOI - PubMed
WHO . (2020. a).
Adolescent mental health. Retrieved 11 January, 2021, fromhttps://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/adolescent-mental-health
WHO . (2020. b). WHO
report on health behaviours of 11–15-year-olds in Europe reveals more
adolescents are reporting mental health concerns. Retrieved 10 January, 2021,
fromhttps://www.euro.who.int/en/media-centre/sections/press-releases/2020/wh...
Wolff K., Stapp A.
(2019). Investigating early childhood teachers’ perceptions of a preschool yoga
program. SAGE open 9(1), 215824401882175. 10.1177/2158244018821758 - DOI
·Studiet viser en øget empati og medfølelse under en mindfulnessbaseret indsats der omfatter børn og unge mellem 5 og 18 år.
(https://link.springer.com/article/10.1007/s10826-019-01413-9)
Forskningen viser effekten af en mindfulnessbaseret indsats i at støtte selvregulering, især kognitiv regulering, men også følelsesmæssig og adfærdsmæssigregulering.
(https://link.springer.com/article/10.1007/s10643-022-01333-2)
Studer om mindfulnessuddannelse i indskoling og mellemtrin viser en signifikant reducering af mobning efter at promovere selvkærlige positive sociale egenskaber som medfølelse, tålmodighed, empati og generøsitet.
(https://files.eric.ed.gov/fulltext/EJ1072925.pdf)
Fire klasser med elever i indskolinger deltog i et socio-emotionel og mindfulness program rapportede om større empati, se flere perspektiver, emotionel kontrol, optimisme, egenopfattelse i skolen og mindfulness.
(https://psycnet.apa.org/record/2014-56463-002)
Et studie med individer der har haft en barndom med mishandling, som deltog i en mindfulnessbaseret indsats viser signifikante forbedringer i mindfulness, personlig overvindelse og empati
(https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs12671-020-01322-9)