Yogafilosofi i en vestlig verden Yoga og mindfulness har deres rødder i flere tusind år gamle traditioner fra Indien. Yoga begyndte som en praksis, der forbandt krop, sind og ånd gennem bevægelse, åndedræt og meditation. Mindfulness stammer fra buddhistiske traditioner og handler om at være fuldt til stede i øjeblikket uden at dømme. Da disse praksisser blev introduceret i Vesten, blev de tilpasset vores livsstil og behov. I dag bruger vi yoga og mindfulness som redskaber til at reducere stress, forbedre koncentrationen og styrke forbindelsen mellem krop og sind. Det er ikke kun noget, vi gør på en måtte – det er en livsfilosofi, der kan indarbejdes i dagligdagen. Som pædagogiske redskaber kan yoga og mindfulness skabe små pauser i hverdagen, hvor både børn og voksne kan finde ro. Det handler ikke om at kunne lave de perfekte positioner, men om at bruge teknikkerne til at regulere nervesystemet, mindske uro og øge fokus. Når vi gør det til en del af vores praksis, hjælper vi børnene med at styrke deres evne til at håndtere udfordringer og finde balance i en hektisk verden. Kroppen er ikke kun en fysisk struktur – den er også et energisystem, der afspejler vores mentale og følelsesmæssige tilstand. Ved at forstå energiens rolle, den kognitive kædereaktion og de redskaber, yoga og mindfulness giver os, kan vi hjælpe børn og unge til bedre trivsel. Husk, at det starter med dig. Når du bruger disse teknikker selv, skaber du et stærkt fundament for at dele dem med andre.

I yogafilosofien ses kroppen som energi, og en krop i balance er kendetegnet ved at energien kan flyde frit gennem de mange energibaner. Der er særligt 7 hovedenergihjul, kaldet chakraer, som er placeret langs rygraden fra halebenet nederst og til toppen af hovedet. De chakraer skal være i bevægelse, i flow, og dreje om sig selv i uendelighed, men er der fysiske eller mentale blokeringer, kan energien være blokeret og det kan skabe mistrivsel. Jeg lister her de 7 chakraer og deres betydninger: Chakraer Rodchakra • Placeret ved halebenet Stabilitet, tryghed, jordnær Harachakra • Placeret under navlen Kreativitet, skabertrang, nysgerrighed Solar Plexus chakra • Placeret i øverste mavedel Hvile i sig selv, empati, gå egen vej Hjertechakra • Placeret midt i brystet Accept, kærlighed, tilgivelse Halschakra • Placeret i halsen Udtrykke sig, lytte til andre, autentisk Pandechakra • Placeret mellem øjenbrynene Fantasi, intuition, visualisering Kronechakra • Placeret på toppen af hovedet Helhed, årvågen, frigjort Menneskelig energi og forbundethed Hvor chakraerne koncentrer sig om egen trivsel, så er vi i yogafilosofien også forbundet til hinanden gennem energi. Det er derfor at vi kan mærke hinanden uden at vi behøver at sige noget eller at én persons energi har betydning for hvordan andre har det. Det er her du finder anvendelse af SkoleRos 8. trivselstema ”venskaber”. Universel energi der forbinder menneske

Yamas og Niyamas principperne er skrevet for flere tusindende år siden, og derfor kan de ved første øjekast virke barske. Dengang var de tiltænkt som løfter for yogaudøvere, ligesom der er i religioner er bud og søjler som grundliggende principper for troen. I SkoleRo børneyoga bruges Yamas og Niyamas som reflektive værktøjer i øvelser til at hjælpe børn og unge med at reflektere, mærke efter, og svare hvad der er rigtig for dem. Niyamas De 5 niyamas handler om selvdisciplin og har fokus på hvordan du vedholder og nærer mental og fysisk sundhed gennem børneyoga. Saucha - Renlighed Du kender måske udtrykket ved at have rene hænder, have rene intentioner eller holde sin sti ren? Saucha handler om at holde din krop og dit sind rent. Det er både den hygiejniske del, hvor du sørger for at vaske hænder, så du ikke giver bakterier videre, der giver sygdom til dig eller andre. Du holder dine ting, tøj og dit værelse opryddeligt for at have mental ro. Du vedholder også mental ro, et rent sind, gennem børneyoga- og mindfulnessøvelser. Du omgiver dig med mennesker, som gør dig bedre. Det du gør for dig selv og andre er med gode intentioner. Du sørger for at få afløb for følelser, som vrede, sorg, angst, grådighed, uret, så de ikke hober sig op og fylder (foruener) dit sind. Santosha - Tilfredshed Du har måske hørt at det handler om at være tilstede i nuet? Det er helt rigtigt, det er nu og her, du kan vælge at gøre det der gør dig glad. Så lægger du nemlig grundstenene til en god og tilfredsstillende fremtid, i stedet for hele tiden at jagte noget der kunne være. Når du accepterer at det er nuet der er vigtigt, og at du skal fokusere på at gøre det du kan nu for at du når de drømme og mål du gerne vil have. Ellers vil du leve i en evig jagt. Du kan bruge aktive børneyogameditationer til at lære at være i nuet.  Tapas - Selvdisciplin Har du ryg som en regnorm? Glemmer du at lytte til dig til selv? Så er det at du kommer på afveje, som gør at vejen hen til dine drømme og mål bliver længere og hårdere. Hvor santosha handler om at være tilfreds i nuet, så handler tapas om din selvdisciplin, og at du hver dag bliver ved med at gøre de ting der får dig tættere på det du drømmer om. Det handler om udholdenhed, og at du er viljestærk, og ikke lader dig slå ud af modstand. Tapas opfordrer dig til at blive ved med at tro på dig selv og at du vil lykkes.  Svadahyaya - selvstudie Hvor tit erkender du hvis du tager fejl? Tager du nogle gange dig i at skulle igennem samme udfordring flere gange? Så er det tid til selvrefleksion og selvindsigt, og tid til at bryde med dine handlemønstre. Selvstudie er din tilgang til at forbedre dig selv, lære af dine fejl, erkende hvis der er noget du mangler, og så gå ud at tilegne dig de egenskaber. Det er læren om dig selv, og en mental støtte til dig gennem din personlige vækst i livet. Når du giver dig selv tid til at reflektere over dit liv, og hvor du gerne vil hen, så er meditation, mindfulness, dagbog gode øvelser. Ishvara pranidhana - spiritualitet Hvor tit giver du slip på egenkontrollen? Har du overhovedet tænkt på at du er en vigtig brik i et stort puslespil? At du er en del af noget større? Spiritualitet skal forstås som den holistiske forståelse af universet, at vi alle er forbundet gennem universel energi. Det er hvordan du lærer at hvile i at være dig, lytte til din intuition, vælge at gå din egen vej, og følge din egen sandhed. Det er her du lægger egoet på hylden, der gerne vil holde dig fast, glæde andre, opfylde andres forventninger. Her begiver du dig ud på din egen vej, som føles rigtig, du har tillid til at gå næste skridt selvom du ikke kan forklare det logiske i dit valg. Du vælger at tro på at alt vil lykkes når du følger dit hjertes sande kald. Yamas Yamas og Niyamas principperne er skrevet for flere tusindende år siden, og derfor kan de ved første øjekast virke barske. Dengang var de tiltænkt som løfter for yogaudøvere, ligesom der er i religioner er bud og søjler som grundliggende principper for troen. I SkoleRo børneyoga bruges Yamas og Niyamas som reflektive værktøjer i øvelser til at hjælpe børn og unge med at reflektere, mærke efter, og svare hvad der er rigtig for dem.  Yamas er det moralske kodeks. De 5 yamas handler om det du gør, og de intentioner der er bag, og hvordan det har betydning for dig. De hjælper dig til at have fokus på din personlige integritet og etiske valg, moral adfærd over for dig selv, dine klassekammerater, lærere, venner, familier, og naturen omkring dig.  Ahimsa - ikke vold Ahimsa handler om din mentale og fysiske sundhed, og opfordrer dig til at du ikke befinder dig i relationer der gør dig ondt psykisk eller fysisk. På samme måde som at ikke må påføre smerte hverken psykisk eller fysisk over for andre, om det er at slå, sparke, bide fordi du bliver vred eller ked af det, eller at du mobber andre og sårer dem. Ligesom du ikke skal ødelægge eller smide skrald i naturen. Du udøver ahimsa ved at lytte til din krop når du laver børneyoga, og i børnehaven, klassen, skolen, hvorend du går så er du empatisk og har et åbent sind.  Satya - sandhed Kender du den med at du skal være tro mod dig selv? Din sandhed er formet af dine oplevelser, og følelser, og det kan ingen anden tage fra dig. Derfor er det vigtigt at du tro mod dig selv når du fortæller andre om hvordan du har det, og at det du gør er i overensstemmelse med hvad du føler indeni. Så vil sandheden sætte dig fri. Omfavn samtidig at andre kan have en anden sandhed, og uenighed er okay. På samme måde kan sandheden også oplyse, og være med til at forme en ny sandhed.  Asteya - ikke stjæle Ligesom du ikke må plagiere andres opgaver, eller tage andres legetøj, så er det okay at fortælle hvis du oplever at andre stjæler. Asteya handler også om grådighed, der er ingen grund til at rage til sig af hvad du ikke har brug for, når det kan give værdi for andre. Stjæle er både at tage ting der ikke er dine, det er at låne ord, tanker og efterligne andre. Du opleve en lang større generøsitet når du er dig selv, og du selv skaber det du drømmer om at opnå. Brachmacharya - afholdenhed Har du hørt om dydens smalle sti? Denne yama betyder meget firkantet “cølibat”, men har i praksis en langt bredere forståelse og anvendelse. Det handler om at du vælger det der er godt for dig, og ikke tager impulskøbene. Det er lidt som når du står i køen i supermarkedet, og din kurv er fyldt det du kom for at købe, men som du står der bliver du fristet af lækkerier, som du egentligt ikke har brug for. Brachmacharya minder dig om at blive i balance ved at opnå personlig vækst i din krop og sind hver gang du overvinder en fristelse. Aparigraha - ikke begære eller give slip Tag hvad du har brug for, og lad resten være til en anden. Det inviterer til et liv næret af det meningsfulde og nødvendige. Nogle vil kalde det et simpelt liv uden materielle goder. Aparigraha er en påmindelse om at frigive alle de ting du ikke har brug for i dit liv, så du skaber plads til det der skal være i dit liv. 

Kroppen kan forstås som et energisystem, hvor alt hænger sammen. Vi har ikke kun muskler og organer, men også energibaner, der kan påvirke vores fysiske og mentale velvære. I mange østlige traditioner, som fx yoga, taler man om energi som 'prana' – livskraften, der strømmer gennem kroppen. Når vi oplever stress eller ubalance, kan det blokere vores energiflow. Det kan give sig til udtryk som træthed, spændinger eller mentale udfordringer. Bevægelse, åndedræt og bevidsthed er nøglen til at løsne disse blokeringer og genskabe balancen. Tænk på kroppen som et instrument – hvis en streng er spændt for meget eller for lidt, kommer der ikke en klar tone.

Åndedrætstræning i børneyoga er træning af den emotionelle intelligens samt evnen til at selvregulere følelseslivet. Åndedrætstræningen i yoga hedder på sanskrit “pranayama”. Her indgår ordet prana, som betyder livsenergi. At arbejde med åndedrættet betyder at arbejde med livsenergien, pranaen. Prana er ikke det samme som ilt. Det kunne man ellers forledes til at tro, men prana er ikke en håndgribelig og målbar størrelse på samme måde som ilt. Pranaen fordeler sig i kroppen gennem et netværk af energibaner, som hedder naadis. Vi har 72.000 naadis i kroppen. Disse energibaner er ikke synlige ved fysisk undersøgelse af kroppen. Man kan ikke se dem i kroppen, og derfor er de ikke anerkendt i den vestlige anatomi. Men pranaen strømmer gennem disse etablerede energistrenge og energihjul, kaldet chakraer, i kroppen, og gennem yoga og åndedrætsøvelser kan vi justere energiens strøm i systemet og justere på vores energiniveau.

Nu skal det handle om intuition. Først så skal vi have en forståelse af hvad intuition er, for du kender børnene på din stue eller i din klasse. ”Intuition er en viden der skabes i det ubevidste og som vores logik endnu ikke har dissekeret” OG nej, det er ikke en erstatning for love, regler, videnskab. Intuition er ikke det samme som en mavefornemmelse, hvorfor? Fordi intuition kommer ubevidst, mavefornemmelsen er bundet op på følelser og erfaringer, som sidder i maven og tarmsystemet, tarmsystemet kaldes også den anden hjerne. Hjernen genkender et mønster i din måde at reagere på og sender signaler til tarmsystemet. Tag en tur ud i klasselokalet Mavefornemmelse genkender en urolig elev ”sidst virkde dette, derfor må det her virke igen” Intuition – gener en urolig elev, men en indskydelse fortæller dig hvad eleven har brug for Når vi ræsonnerer intuitivt, så baserer vi vores handlinger på en umiddelbar indskydelse som vi ikke kan forklare logisk. Den logiske forklaring er det absolut modsatte af intuition, her kan du komme to streger under facit. I praksis handler det ikke om at behandle intuition og logik som et paradoks, men anerkende at her er en hel spændvidde, hvor at beslutninger også kan tage ud fra en intuition. Det er noget af det der giver mere albuerum når vi skal til at arbejde med SkoleRo i praksis, så derfor så øver vi jeres intuition lige om lidt. Her er fordelene ved at bruge intuition - Træffe hurtigere beslutninger – konflikthåndtering deskalering - Relationsarbejde – opfange stemninger og behov mellem eleverne - Autencitet – magnetisme og opmærksomhed Når du skal træne din intuition, så vil du opleve at jo mere du gør ud af at holde pauser som du kommer til med SkoleRo, så bliver du bedre til at tilpasse aktive pauser til elevernes behov og få mere ro, skabe et stærkere læringsmiljø og fællesskab, Hvordan tænker du at intuition kan spille en rolle i dit arbejde?

Den kognitive kædereaktion beskriver, hvordan én tanke eller følelse kan sætte gang i en række mentale og fysiske reaktioner. Forestil dig for eksempel, at et barn bliver nervøst, fordi det ikke forstår en opgave. Den nervøsitet kan føre til spændinger i kroppen, hurtigere vejrtrækning og en følelse af overvældelse, som igen forstærker den oprindelige uro. Hvis vi ikke griber ind, kan denne kædereaktion vokse sig stærkere og blive en negativ spiral. Men det gode er, at vi kan bryde kæden. Men først må vi forstå hvordan tanker, følelser og handlinger hænger sammen. Den kognitive kædereaktion: Tanke  Følelse  Handling Vores tanker og personlige overbevisninger påvirker hvordan vi føler og dermed hvordan vi handler. Det gør sig også gældende for børn og unge som kommer til at slå, sparke, bide, råbe eller andre uhensigtsmæssig adfærd fordi de handler ud fra en følelse, dvs. ikke rationelt. Det er et usundt handlemønster egen trivsel. Det er ikke som sådan andre der gør eller siger noget, men det trigger noget inden i vores egne tanker og overbevisninger som påvirker hvilke følelser vi føler. Med SkoleRo handler det om at vende kædereaktionen om og forstå hvad kan trigge hvilke følelser, hvordan mærkes og føles de følelser. Ved at få begreb om ens triggerpunkter og kendskab til følelser, så kan vi arbejde med at den måde vi handler på bliver sunde for os selv og rationelle. Vi arbejder derfor på at vende eller opbygge en omvendt kognitive kædereaktion: Handling Følelse  Tanke Her arbejder vi i stedet med at de handlinger vi gør påvirker hvordan vi føler og tænker om os selv. Gennem børneyogaens mange redskaber er det muligt at lære børn og unge at finde ro inden de handler, som hjælper til en sundere selvfølelse og empati, der påvirker vores selvopfattelse.